Profil

Dansk Special Lakering leverer autolakering af højeste kvalitet.
Virksomheden blev grundlagt af den ambitiøse iværksætter, Jeppe Friis Knudsen. Efter at have arbejdet som autolakerer i nogle år, valgte Jeppe, grundet sin store interesse for specialbiler, at gå i lære som pladesmed, idet han ville have kendskab til arbejdet helt fra bunden.

I marts 2006 startede Jeppe Dansk Special Lakering i Auning, hvor ideen med virksomheden var lakering af specialbiler og motorcykler. Men arbejdet udviklede sig hurtigt til også at omfatte autoskader. Dette betød, at Dansk Special Lakering i 2008 opkøbte Thorsager autolakering for at få mere plads. I 2017 startede de en ny afdeling i Aarhus til at servicerer kunder fra Aarhus området.

I dag har Dansk Special Lakering 2 topmoderne afdeling i Rønde og Aarhus hvorfra de betjener kunder fra hele landet. Alle deres medarbejdere er erfarne fagfolk, som stiller store krav til enhver opgave. I kraft af vort højtudviklede udstyr og anvendelse af de nyeste sprøjteteknikker, er du sikker på et godt resultat. Udover konkurrencedygtige priser garanterer de hurtig levering, fleksibilitet og 2 års landsdækkende garanti på alt arbejde.

Deres faciliteter er topmoderne, hvilket både sikrer det bedste resultat og samtidig skåner miljøet. De er naturligvis certificeret efter KS 2000/ICO9001 , der garanterer et resultat i absolut topklasse.